Samtaler, der giver rum til reflektion
Når du kommer til mig, åbnes arbejdet med at du fortæller større eller mindre dele af din livshistorie.
Hvilke omstændigheder har der været i dit liv, og hvordan har du haft det udenpå og indeni, da livet udfoldede sig?
Har dit liv været styret af beslutninger du selv har taget, eller har livet bare ført dig hen til der hvor du er i dag?
Biografiarbejdet er som at arbejde på en bog
Når en del af livet er levet, kan man se på det og tænke: Hvad kunne titlen på mit liv være?
De enkelte levede livsafsnit er som kapitler i en bog, som kan få en overskrift.
Ved at arbejde med sin livshistorie kommer man tættere på sig selv.
Og på at sige ja til sig selv og den man er, med alle de aspekter, sider af livet der nu engang er og var.
Arbejdet medfører en større livfuldhed og en øget evne til at være med sig selv i det nærværende nu, ligesom du også får styrket sit indre ståsted.